Værdigrundlag    


Vision

Vi vil være et børnehus ud over det sædvanlige. Vores ambition er at skabe glade, nysgerrige børn med mod på livet og et stort selvværd, som hviler i sig selv og har troen på, at de kan! Vi ønsker et engageret og kompetent personale, som brænder for deres arbejde.

I Vendsyssel Børnehus lykkes alle børn!

Værdigrundlag

  • Venskab
  • Nærvær
  • Tryghed
  • Glæde
  • Nysgerrighed
  • Samhørighed: Alle børn og voksne – forældre som personale, skal føle sig som en del af fællesskabet.
  • Rummelighed: Alle børn og voksne er lige meget værd. Børnene skal have en forståelse for og accept af, at alle holdninger og værdier er lige meget værd
  • Respekt: Gensidig respekt, voksne som børn imellem, giver mulighed for, at der er plads til at være ”mig” og ikke skal indrette sig selv eller sine holdninger og værdier efter andre, for at blive accepteret.
  • Engagement: Engagement er drivkraften bag Børnehuset!  Alle, som er tilknyttet Børnehuset skal føle, at enhver indsats gør en forskel.

Det engagerede personale skaber rammerne for et trygt og godt hus med god atmosfære, hvor professionalitet og udvikling er i højsæde.

Forældre-, familier- og lokalbefolkningens engagement skaber muligheden for, at tingene kan lade sig gøre.

  • Mangfoldighed: Vi er alle forskellige individer, som kan bidrage med noget unikt!

Målsætninger

  • Vi ønsker at udvikle børn med et godt selvværd og mod på livet, gennem annerkendelse og medbestemmelse.
  • Vi ønsker os glad børn og voksne, som sammen skaber en tryg og rummelig hverdag, hvor der både er plads til fællesskabet og til at være sig selv!
  • Vi ønsker børn og personale med engagement i hinanden, i fællesskabet og venskabet, samt evne for tolerance og mangfoldighed!
  • Vi ønsker os nysgerrige børn med mod på livet og tillid til, at de kan! 
  • Vi ønsker et godt og stærkt samarbejde mellem forældre og personale, med barnets trivsel og udvikling i centrum.

 


Side fra Net For Dig